Bent Nygaard Elektronik A/S
Search
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Search in comments
Filter by Custom Post Type
Fortrykte etiketter
Print på top og bund
Top og bund i master/slave konfiguration

Top- og bundetikettering fra Bent Nygaard Elektronik A/S.

Automatisk påsætning af top- og bundetiket på et produkt. Mange kombinationsmuligheder.

Ved Bent Nygaard Elektronik A/S producerer vi vores maskiner, så de passer direkte til kundens behov og produkter. På denne måde sikrer vi den bedst mulige løsning og kapacitet.

Vores systemløsning til automatisk påsætning top- og bundetiket består af to etiketdispensere monteret over og under et motordrevet transportbånd.

Transportbåndet vælges efter produkttype og laves i fødevaregodkendte materialer. Hvis der er brug for specielle indløbs- eller udløbsbånd, samt en evt. foldning af etiketten omkring produktet, har vi også løsninger klar til dette.

Top- og bundetiketteringen gør det muligt at påsætte fx en fortrykt pynteetiket på toppen og en printet ingrediensliste på bunden af produktet. Kombinationerne er mange og systemet kan suppleres med PC, vision til etiketkontrol m.m.

Etiketdispenserne er fra egen produktion. Vores DS7-serie til fortrykte etiketter, evt. med et trykværk til dato/batchmærkning, eller vores DS8-serie til frit print på hele etiketarealet direkte på produktionslinjen.

Med en etiketteringsløsning fra Bent Nygaard Elektronik A/S er De sikret en stabil etikettering samt et system, hvor kun minimal service og vedligehold er påkrævet.

Vi leverer den samlede løsning, hvilket betyder, at kunden kun skal forholde sig til én leverandør hvad angår maskiner, mekanik, software og service.

Se eksempler af vores etiketteringsløsninger til venstre.

Har De brug for vejledning til at vælge det rigtige system, eller andre spørgsmål, så kontakt os her >> Kontakt


  • Automatisk top- og bundetikettering
  • Fortrykte etiket med dato/batchmærkning, DS7-serien
  • Print på hele etiketarealet via vores DS8-serie. 
  • Print i et frit etiketlayout fra Codesoft eller Nicelabel.
  • Konstrueret ud fra opgaven
  • Designet til brug i fødevareindustrien
  • Bunddispenser leveres som standard med udtræk og betjeningspanel over bånd
  • Stort tilbehørsprogram